Fem gode råd til dig der overvejer at lave et forældrekøb

PrintPrint
Forældrekøb kan være en rigtig fornuftig idé. Få de vigtigste råd her.

 Kære Læser,

Herunder har vi listet nogle gode råd til dig der overvejer at gøre et forældrekøb. Forældrekøbet er nemlig først og fremmest en investering i ens barn, men det kan samtidig også vise sig at være en god forretning.

1.) Husk at få talt igennem om forældrekøb er den rigtige løsning for jer. Er I parate til at give afkald på et økonomiske råderum og hvad hvis det bliver en dårlig forretning? Overvej nøje hvordan I forholder jer til, at forældrekøbet i sidste ende kan give et økonomisk tab. Dette er en vigtig forberedelse, og her mange forældrekøb kan gå i den gale retning.

2.) Man glemmer at etablere klare rammer for udlejningen af lejligheden til dit barn. Det er meget ærgerligt at komme i uoverenstemmelse over ting som kunne være afklaret på forhånd. En hyppig uoverenstemmelse som kan opstå er ift. til vedligeholdelse og hygiejne i lejligheden. Som forældre vil du gerne kunne sælge lejligheden videre, og så går det jo ikke at stedet har lidt overlast af barnets brug.

3.) Man tænker for kortsigtet. Det kan være vigtigt at tænke langsigtet ift. til forældrekøbet. Skal lejligheden kunne rumme en potentiel kæreste, vil barnet bo der efter endt studier osv. Der kan være mange penge at spare, hvis lejligheden kan bruges i mange år

4.) Der er mange måder at hjælpe sit barn på i studietilværelsen – som eksempel kan nævnes tilskud til studiebøger eller husleje via en skattefri gave. Far og mor kan hver maksimalt give deres barn en gave på op til 60.700 kr. om året (2015-niveau), uden det bliver beskattet.

5.) Bliv skarp på den ”rette” markedsleje til huslejeposten og få lavet en lejekontrakt, der sikrer dig, at barnet kan opnå boligsikring. Ift. boligsikring er det vigtigt at kende de indkomstgrænser, der fastsætter om dit barn kan modtage boligsikring eller ej.

Læs mere på www.finans.dk

 Med venlig hilsen,

Revisionsfirmaet Bruun & Dalgaard

Nyheder

Bruun & Dalgaard - Medlem af FSR - danske revisorer
Jernbanegade 7 • 7400 Herning
T: 9711 6800 • F: 9711 6868 • M: 2011 6800
revisor [at] bruun-dalgaard [dot] dk