Nu er selskabsloven i kraft

PrintPrint
Mandag den 1. marts 2010 fik Danmark endelig en ny selskabslov.
Det har taget lang tid at sætte loven i kraft, for den nødvendige it har ikke været på plads. Da der fortsat mangler en del it-udvikling, er der stadig dele af loven, som ikke er trådt endnu, siger formanden for FRR, Per Krogh.
 
Selskab for 80.000 kroner
En af de vigtigste ændringer er, at man nu kan stifte et anpartsselskab med en kapital på blot 80.000 kroner. Det bliver derfor relevant for flere erhvervsdrivende at overveje at stifte et selskab. Hvis du arbejder som konsulent eller lignende, kan det være en idé at lægge dine aktiviteter i et selskab, så du mindsker risikoen for et stort, personligt tab, hvis virksomheden f.eks. bliver dømt til at betale en stor erstatning til en kunde.
 
Selskabets vedtægter
Senest på førstkommende generalforsamling efter selskabsloven er trådt i kraft, skal vedtægterne i selskaberne ændres, så de lever op til loven. Det er normalt ikke noget problem, for der er ikke kommet flere krav til vedtægterne, end der har været hidtil. Nogle af kravene er endda faldet ud. Du behøver således ikke længere at have oplysning om et selskabs hjemsted i vedtægterne, og det betyder, at du kan flytte selskabet uden at skulle ændre vedtægter.
Selskabsloven åbner op for nogle nye muligheder. Der bliver mulighed for at holde generalforsamlingen elektronisk, men det kræver, at det står i vedtægterne.
Det samme gælder, hvis alle kapitalejerne skal have adgang til at se i selskabets ejerfortegnelse.
Selskabsloven åbner op for, at selskabet kan fordele sin kapital på antal styk i stedet for at angive et pålydende på hver kapitalandel. Du kan f.eks. have et selskab med en kapital på 500.000 kr., men hvor andelene bliver fordelt på to millioner styk. Hvis du vil udtrykke selskabets kapitalandel i antal stk., skal det vedtages på en generalforsamling og skrives ind i vedtægterne. Det gælder i øvrigt også, hvis du vil ændre kapitalen i et ApS fra 125.000 kr. til 80.000 kr.
 
Ejeraftaler
Hvis I er flere, der driver et selskab sammen, har I måske en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst. Når der ligger en sådan ejeraftale, har det hidtil været praksis, at den skal respekteres af generalforsamlingen.
I den nye selskabslov er reglerne imidlertid sådan, at ejeraftaler kun gælder i forhold til selskabet, hvis de er skrevet ind i vedtægterne. Det er ikke nok at skrive, at ejeraftalen skal respekteres. Hvis aftalen skal gælde, skal den stå i vedtægterne med den fulde ordlyd.
Hvis en ejeraftale ikke er skrevet ind i vedtægterne gælder den ikke på generalforsamlingen, og det kan koste dyrt at få sin ret igennem via en voldgift eller en civilretssag siden hen.
Sørg derfor for at finde ud af, hvad der skal ske med jeres ejeraftaler, så I ikke bliver uenige om dette på et senere tidspunkt.
Alle vedtægtstilføjelser eller ændringer kræver 2/3 dele flertal på generalforsamlingen, så tag dialogen nu og få bragt tingene i orden.
 
Find mere
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet et notat, hvor du kan se, hvilke dele af den nye selskabslov, der trådte i kraft 1. marts.
Notatets overskrift er: 'Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere'.
 
Læs mere på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside, hvor du kan hente notatet.

Nyheder

Bruun & Dalgaard - Medlem af FSR - danske revisorer
Jernbanegade 7 • 7400 Herning
T: 9711 6800 • F: 9711 6868 • M: 2011 6800
revisor [at] bruun-dalgaard [dot] dk