Feriepengeforpligtelse

PrintPrint

Feriepenge-satsen udgør 12½ % af den ferieberettigede løn.

For medarbejdere, der afholder ferie med løn, beregnes ikke særskilte feriepenge, idet disse medarbejdere i stedet får udbetalt et særligt tillæg (1%) af den ferieberettigede løn, i f.m. afholdelse af ferie.

For medarbejdere, der ikke afholder ferie med løn, skal arbejdsgiveren afregne A-skat og AM-bidrag af beregnede feriepenge hver måned.

Virksomheden kan fratrække feriepenge i det regnskabsår, hvor kravet på at betale feriepenge opstår. For medarbejdere, der modtager løn under afholdelse af ferie, kan forpligtelsen opgøres individuelt for den enkelte medarbejder, eller som en procentdel af den i regnskabsåret udbetalte løn, jvf. tabellen til nedenunder.

Som arbejdsgiver er man forpligtiget til at betale sine medarbejdere feriepenge.

Hvis medarbejderne er ansat med ret til løn under ferien, har arbejdsgiveren påtaget sig en forpligtigelse til at betale feriepenge i året efter optjenelsesåret.

Denne forpligtigelse kaldes med rette feriepengeforpligtigelse.

Feriepenge er lønudgifter der løbende betales til FerieKonto hos FerieGiro i forbindelse med, at en medarbejder optjener ret til ferie. Feriepenge udbetales fra FerieKonto når man ikke får løn under ferien.

Ferietillæg eller feriegodtgørelse udbetales, når man får løn under ferien.

Herunder finder du information om feriepengeforpligtigelsen, givne feriepengesatser samt skat og fradrag i forhold til feriepenge.

Hos Bruun & Dalgaard yder vi den fornødne rådgivning således, at du som leder kan afholde din ferie i ro og mag. Kontakt os gerne eller anvend ’Ring mig op’ funktionen til højre, hvis du har spørgsmål til nedenstående informationer. Så tager vi en uforpligtende snak om netop din situation.
 

 

Regnskabsår
- Sats
1/1 - 31/12 12,00%
1/10 - 30/9 10,50%
1/11 - 31/10 10,50%
1/12 - 30/11 12,00%
1/2 - 31/1 13,50%
1/3 - 28/2 13,50%
1/4 - 31/3 13,50%
1/5 - 30/4 15,50%
1/6 - 31/5 15,50%
1/7 - 30/6 15,50%
1/8 - 31/7 10,50%
1/9 - 31/8 10,50%

 

 

Nyheder

Bruun & Dalgaard - Medlem af FSR - danske revisorer
Jernbanegade 7 • 7400 Herning
T: 9711 6800 • F: 9711 6868 • M: 2011 6800
revisor [at] bruun-dalgaard [dot] dk