Krav til regnskabet, når virksomhedsordningen vælges
Hovedkrav: Adskillelse mellem privat- og virksomhedsøkonomi
Udarbejdelse af selvstændigt regnskab for virksomheden stiller ikke udvidede krav i forhold til andre selvstændige erhvervsdrivende.
Afgrænsningen af den virksomhed, der skal udarbejdes regnskab for, følger dog særlige regler, herunder at samtlige erhvervsmæssige aktiver - bortset fra aktier mv. - skal indgå i virksomhedsordningen, samt at den private økonomi holdes adskilt fra virksomhedsøkonomien.
For at adskille privat- og virksomhedsøkonomien, skal alle transaktioner mellem privat- og virksomhedsøkonomi registreres særskilt. Dette krav opfyldes ved hjælp af tre konti, hvorpå transaktioner mellem virksomhedsdelen og privatøkonomien registreres:
- en "indskudskonto" oprettes med det formål at styre beløb, der er indskudt i virksomheden af beskattede midler og som dermed kan tilbageføres skattefrit til den erhvervsdrivende.
- en "hævekonto" oprettes til at styre overførsler mellem virksomheden og privatøkonomien.
- en "mellemregningskonto" oprettes til at styre låneforhold mellem virksomheden og privatpersonen.
Begreber i virksomhedsordningen
Indskudskonto
Er et udtryk for de nettoaktiver som den erhvervsdrivende har indskudt i virksomheden. Disse indskud kan foretages såvel i forbindelse med indtræden i virksomhedsordningen som efterfølgende.
Opsparet overskud
Hermed forstås beløb, som er optjent i virksomheden under virksomhedsordningen, og som ikke er overført til den erhvervsdrivendes privatøkonomi. Beløb opsparet i virksomheden er beskattet med en foreløbig virksomhedsskat på 30 pct.
Overskudsfordeling
Overskudsfordeling er et udtryk for, hvordan den erhvervsdrivende har valgt at fordele virksomhedsresultatet. På samme måde som for selskaber (aktie- eller anpartsselskaber) fordeles årets resultat mellem 1) indehaver, 2) opsparing i virksomheden og 3) skattemyndighederne.
Begreber - fortsat
Kapitalafkastgrundlag
Kapitalafkastgrundlaget er et udtryk for, hvor stort et beløb der til enhver tid er placeret i virksomheden. Beløbet opgøres årligt som forskellen mellem virksomhedens aktiver og gældsposter. Beløb hensat til senere faktisk hævning, indestående på mellemregningskonto og beløb som anses for overført med virkning fra begyndelsen af indkomståret fragår også i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Beløbet benyttes i grundlaget for beregningen af kapitalafkast, jf. herunder.
Kapitalafkast
En andel af virksomhedens overskud beskattes som kapitalindkomst og dermed på samme møde, som hvis den erhvervsdrivende havde investeret i værdipapirer, fx obligationer. Kapitalafkastet beregnes ved at gange kapitalafkastgrundlaget med en afkastsats, der fastsættes på baggrund af markedsrenten.
Hævninger
Overførsler mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien registreres på en hertil oprettet hævekonto (Er der tale om overførsler til privatøkonomien som følge af private udlæg for virksomheden kan en mellemregningskonto dog anvendes).
Hensat til senere faktisk hævning
Ønsker den erhvervsdrivende efter indkomstårets udløb at overføre yderligere beløb til privatøkonomien med virkning for det afsluttede indkomstår, kan et hertil svarende beløb hensættes på en konto for "hensat til senere faktisk hævning".
Mellemregningskonto
Den erhvervsdrivende kan via en uforrentet mellemregningskonto overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen og omvendt. Overførsler fra mellemregningskontoen til privatøkonomien medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Rentekorrektion
Hvis indskudskontoen er negativ ved årets udgang, skal der beregnes et rentekorrektionsbeløb svarende til den negative saldo gange kapitalafkastsatsen. Den negative saldo er et udtryk for, at den erhvervsdrivende har lånt af virksomheden.